23948sdkhjf

Sony Center Esbjerg konkurs

Sony Center Esbjerg har drejet nøglen om. Et katastrofalt julesalg har blandt andet fået indehaverne til at indgive en konkursbegæring.
Det blev til fem år i Esbjerg. Butikken havde sidste åbningsdag den 6. januar. Det oplyser JydskeVestkysten.

Det katastrofale julesalg, kombineret med svingende lyst hos forbrugerne til at købe elektronik samt naturkatastrofer i Asien, som lukkede flere Sony fabrikker, er blandt forklaringerne på konkursen.

- Vi er ærgerlige over, at vi ikke længere kan drive vores Sony Center i Esbjerg, også fordi nedturen er kommet så hurtigt. Skal jeg pege på en afgørende ting, er det forbrugernes manglende lyst til at investere i mere, der skal i en stikkontakt. Vi var klar over, at det fik en ende en dag, men at det kom så voldsomt, kunne vi ikke forudsige, fortæller Claus Broberg, medejer af Sony Center Esbjerg til JydskeVestkysten.

For to et halvt år siden var der 22 Sony-centre i Danmark. Efter lukningen i Esbjerg er der fire tilbage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125